Om CBU

Vores formål

Formålet med centret er at skabe ny viden og indsigt inden for skole-fritidspædagogik. Det skal ske ved at indsamle og anvende eksisterende forskning, men også undersøge behovet for at udvikle praksis blandt andet ved at undersøge og anvende ny forskning. Formålet er at skabe pædagogisk indsigt på området. Der er fokus på skole- og fritidspædagogik og børn og unges uddannelses- og livsvilkår, med henblik på at kvalificere uddannelsen til pædagog og hele det professionsfaglige felt indenfor arbejdet med 6 – 18 årige børn og unge.

På pædagoguddannelsen er den refleksive praksislæring et centralt begreb og beskrives i studieordningen således:

”Koblingen mellem teori og praksis og den studerendes faglige og personlig udvikling er grundlaget for læringstilgangen ”refleksiv praksislæring”. Omdrejningspunktet er, at den studerende gennem forskellige læringsaktiviteter og læringsrum opbygger faglig, personlig og social viden, færdigheder og kompetencer til at agere professionelt i en foranderlig virkelighed. Refleksiv praksislæring kobler læringsaktiviteter med teoretisk indhold og konkrete opgaver i praksis med personlig erkendelse og tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer.”

Begrebet refleksiv praksislæring i centeret ønskes kvalificeret med henblik på at skabe synergieffekt mellem forskning, grund- og eftervidereuddannelse og praksisfeltet.

Kvalitet i forskning og udvikling

Kvalitet i uddannelse og forskning er generelt en væsentlig faktor for de videregående uddannelsessystemer og som led i en sammenhængende forsknings- og udviklingsindsats skal de tre vidensformer – forsknings-, udviklings- og praksisviden indgå i et konstruktivt samspil, der fremadrettet skal sikre at:

uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for uddannelserne
undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles
underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen
studerende har kontakt til det relevante vidensgrundlag, f.eks, gennem inddragelse i relaterede aktiviteter (Danmarks Evalueringsinstitut 2012)

Vores vision

Center for Børne- og Ungdomskultur skal:

producere og systematisere viden, forskning og udvikling i skole-fritidspædagogik, der er praksisnær og anvendelsesorienteret
være relevante samarbejdspartnere i forhold til tilsvarende faglige miljøer inden for sektoren og i forhold til praksis
være en stærk medspiller i arbejdet med at etablere et forsknings- og udviklingsbaseret vidensgrundlag for pædagoguddannelsen, de pædagogiske efter- og videreuddannelser og for pædagogisk praksis.

Vores mål

At centret bliver rammen om et professionsfagligt miljø med fokus på forskning og udviklingsarbejde, der er relevant for pædagogisk praksis.
At etablere og gennemføre nye forsknings- og udviklingsprojekter inden for pædagoguddannelsen og skole – fritidsområdet på baggrund af et bredt vidensgrundlag.
At styrke samspillet mellem forskning, uddannelse og praksisudvikling.
Værdiskabelse for praksis, UCN og pædagoguddannelsen i forhold til efter – og videreuddannelse og kvaliteten af UCN professionsuddannelser, bl.a. gennem øget synlighed og evne til forskning og udvikling og projekter med kompetenceudvikling i praksis.
At skabe synergi mellem forskellige forskningsmiljøer og centrets kerneområder.

Faglige områder i CBU

I nedenstående model angives bekendtgørelsens beskrivelser af faglige genstandsfelter og kompetencemål i specialiseringen indenfor skole- og fritidspædagogik i pædagoguddannelsen:

Område 1: Barndom, ungdom, didaktik og dannelse
Området retter sig mod børn og unges læring, dannelse, fællesskaber og udvikling, herunder inddragelse af børn og unges perspektiv i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer, lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes

Område 2: Identitet og fællesskab
Området retter sig mod børn og unges identitetsdannelse, relationer, inklusion og fællesskaber.

Kompetencemål: Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver.

Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område.

Område 3: Udviklings- og læringsrum
2. praktik. Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom.

Område 4: Samarbejde og udvikling
3. praktik. Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.

Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes.

Nedestående områder udgør kernen i det videngrundlag, der allerede er tilstede i undervisningen i forbindelse med UCN’s kvalificering af studerende til at varetage opgaver indenfor skole- og fritidspædagogik.

Oplistning af faglige områder:

Identitet
Fælleskaber
Inklusion
Relationer
Omsorg
Pædagogik i relation til dannelse og livskompetencer i et samfundsmæssigt perspektiv.
Didaktik vedrørende trivsel, organiseret læring, fagenes læringsmål, læringsmiljø, udvikling og dannelse med afsæt i pædagogisk analyse, refleksion og handling.
Tværprofessionelt samarbejde.
Kultur
Organisation

Videnområder

Den pædagogfaglige viden bygger på definerede videnområder, der dels har sin berettigelse i sig selv i forhold til praksisfeltet og dels supplerer praksisfeltets institutionaliserede kerneområder på afgørende områder.

understøttelse af dannelsesprocesser i relation til fælles referenceramme i en samfundsmæssig kontekst. (Derfor arbejder pædagoger så meget med fællesskaber og fællesskabernes bidrag til læring og selvudvikling.)
understøttelse af faglig læring i et livsperspektiv.
understøttelse af den emotionelle udvikling og refleksioner over eget liv i en samfundsmæssig kontekst.
understøttelse af identitetsdannelse i et samfundsmæssigt perspektiv og i konteksten.

Aktuelle udfordringer og problemfelter

I tilknytning hertil kan føjes nogle aktuelle og konkrete udfordringer og problemfelter i det pædagogiske praksisfelt:

Særlige udfordringer i forbindelse med uddannelse og livsduelighed for børn og unge i alderen 6-18 år i en samfundsmæssig og social kontekst.
Implementering af skolereformen, herunder samarbejdet imellem lærere og pædagoger.
Inklusion i folkeskolen er stadig en krævende opgave som fordrer et stærkt samarbejde mellem pædagoger og samarbejdende faggrupper, herunder hører en tydeliggørelse af hvordan pædagogers faglige indsats bidrager til børnene- og de unges identitetsdannelse og alsidige personlige udvikling i lyset af en fag-faglig tilgang til børnene og de unge.
Overgange mellem daginstitution, skole og ungdomsuddannelse
Frafaldet i ungdomsuddannelserne.
Vejleder- og mentorordninger i et pædagogfagligt perspektiv